Frimureriets historie

Der er i dag bred enighed om, at vore dages spekulative frimureri har sine rødder i middelalderen, hvor man i Europa byggede en række imponerende katedraler, klostre og slotte, hvoraf mange endnu eksisterer.

Sådanne store byggerier kunne ikke udføres af lokale håndværkere, man måtte benytte de omrejsende frie og særdeles dygtige stenhuggere og murere.

Frimureriets udspring er altså at finde hos de operative stenhuggere og murere og deres sammenslutning i laug. Disse laug holdt som oftest til i såkaldte byggehytter, hvilket er blevet til det vi i dag kalder loger.

I disse byggehytter opbevarede man sit værktøj – her planlagde og udførte man arbejdstegninger og her optog man lærlinge til murerfaget. Optagelsen skete ved en række symbolske handlinger og ceremonier. De nye lærlinge måtte lære nogle bestemte kendingstegn for at kunne vise, at de var retmæssigt optagne murerlærlinge.

Såfremt disse lærlinge var dygtige og ivrige arbejdere, blev de senere forfremmet til svende – og, hvis de var dygtige nok, videre til mestre.

Ved forfremmelse til svende og mestre var der igen nye ceremonier – og nye kendingstegn der skulle læres og huskes – således at man også på andre byggepladser kunne vise, at man var retmæssig svend eller mester og altså berettiget til den løn disse forskellige klasser fik udbetalt for deres arbejde.

I de symbolske handlinger og ceremonier ved optagelse af lærlinge og senere ved forfremmelser til svende og mestre, benyttede man murerværktøjet, som herved, udover at have en praktisk værdi i det operative arbejde, også fik en symbolsk værdi i det mere spekulative arbejde.

Det frimureri vi kender i dag, tog sin begyndelse da fire små loger i London sluttede sig sammen og dannede den første Storloge. Denne Storloge holdt sit første fællesmøde den 24. juni 1717.

Allerede på dette tidspunkt var der så stor interesse for den frimureriske idé, at frimureriet var ved at ændre sig fra at have bestået af operative murere og stenhuggere, til nu også at omfatte og optage spekulative mænd fra forskellige samfundsklasser.

Den nye Storloge udarbejdede en konstitutionsbog der blev udgivet 1723. Denne bog er senere revideret flere gange, men den danner stadig rammen for alt spekulativt frimurerisk arbejde.

Fra England bredte den frimureriske tanke sig hurtigt rundt i verden, hvor der blev stiftet loger og grundlagt Storloger. Den første franske loge blev dannet i Paris 1723. Fra Frankrig bredte frimureriet sig videre til Tyskland hvor den første loge blev dannet Hamburg 1737- og via Tyskland nåede frimureriet frem til Danmark, hvor den første danske loge blev oprettet i 1743